Jeg er ny på forummet, men jeg har efterhånden ejet 6 VAG biler, og lavet langt det meste mekaniske selv med hjælp fra nogle rigtigt gode mekaniker kammerater.
Sagen er den, at jeg lige har erhvervet mig en Polo AW, og naiv som jeg var, troede jeg at man bare kunne kode Android Auto ind på en hvilken som helst org. Polo skærmradio fra den årgang, fordi de alle ligner hinanden og de fleste biler fra 2018 og frem understøtter det - DET KAN MAN SÅ IKKE. Det er i hvert fald den klare besked jeg fik fra VW selv og fra navigationer.dk.
Det skulle ikke være første gang jeg selv lavede skærmradio i en bil hvis det er den vej det skal gå, men spørgsmålet er om man kan få det til at se originalt ud, og derfor hælder jeg imod at holde mig til en original løsning... Så:
Kan man "bare" tage en skærmradio + "enhed i handskerummet" fra en Polo AW som var født med Android Auto, smække det i bilen og forvente at det virker?
Min frygt er, at der er mere til det end det, og at jeg så ender med at gå igennem besværet med at finde alt org. fra VW (ophugger, ebay el. lignende), montere det, og så finde ud af at det aldrig kommer til at virke. Jeg læste en anden tråd herinde, hvor professionel montering løb op i 16.000kr(!?), og så mange penge er Android Auto ikke værd for mig.
Bonus spørgsmål: Det er langt lettere at finde dele, hvis man kan vove sig ud på internationalt farvand. Jeg gider dog ikke have skærmradio på polsk. Kan man ændre sproget på skærmradioen på nogen overskuelig måde, eller skal der helt ny software på?
Jeg håber at der sidder nogle VW-nødder derude som kan hjælpe mig!
De bedste hilsner, Rosinbole.