Side 1 af 1

(LØST) Audi A4 varmeapparat fungerer, som vinden blæser

: 27. feb 2020, 15:32
af krelle_rc
Hej,

Jeg har en ældre Audi A4, 2010 (B8). Den fornemmer nok, at kører på sidste vers herhjemme.

Problemet er at når jeg sætter varme på og sætter den på højeste "hastighed" eller maks. varme til forruden.
Ja, så sker der intet. Den varmer fint, men blæser ikke... og så alligvel. Nogen gange efter at have kørt et stykke tid vågner den op og slår til.
Ergo, den virker ikke til at være gået i stykker - altså selve blæseren - mere nogen med kablingen tænker jeg umiddelbart?

Er det noget man selv kunne fejlsøge på, og i så fald hvor skulle man begynde? Som der nok kan løses af ovenstående er jeg ikke 100-meter mester i biler ej heller betegnelser. Så endelig sig til hvis jeg skal uddybe eller vedlægge billeder.

Re: Audi A4 varmeapparat fungerer, som vinden blæser

: 27. feb 2020, 15:48
af Blackfinger
Det er nok snarere et spjæld der driller. Udlæsning af fejlkoder giver muligvis svaret. Hvis det er motoren til spjældet er det ofte en svær opgave at skifte den.

Re: Audi A4 varmeapparat fungerer, som vinden blæser

: 27. feb 2020, 16:23
af krelle_rc
Okay, det lyder ikke usandsynligt. Men da jeg ikke har værktøj til at udlæse fejlkoder kan jeg så tjekke spjældet, og er det ligetil eller?

Re: Audi A4 varmeapparat fungerer, som vinden blæser

: 27. feb 2020, 19:32
af Jettadriver
Synes det lyder som en blæsermotor der enten går stramt og sætter sig fast, eller en blæsermotor med nedslidte kul.

Jeg ville prøve at få adgang til blæseren og mærke om den er svær at dreje rundt med håndkraft. Alternativt når man har adgang til den, så start blæseren - hvis den ikke kører selv så prøv at slå på den og se om den springer igang. Men pas på fingerene :D

Re: Audi A4 varmeapparat fungerer, som vinden blæser

: 28. feb 2020, 09:35
af krelle_rc
@Jettadriver

Det lyder bestemt også plausibelt og som en spændende opgave og mit spørgsmål - omend jeg frygter svaret er korrekt - skal jeg så have hele instrumentbrættet skilt ad for at komme derind..?

Re: Audi A4 varmeapparat fungerer, som vinden blæser

: 28. feb 2020, 09:58
af carlslund
Havde samme problem i min B8 fra 2009... - der hjalp det at skifte blæsemotoren.

Du skal iøvrigt kun have handskerummet ud for at få adgang til den ;)

Re: Audi A4 varmeapparat fungerer, som vinden blæser

: 28. feb 2020, 10:28
af krelle_rc
carlslund skrev:
28. feb 2020, 09:58
Havde samme problem i min B8 fra 2009... - der hjalp det at skifte blæsemotoren.

Du skal iøvrigt kun have handskerummet ud for at få adgang til den ;)
Hallelujah! Rart at høre fra ligesindende :D. Jeg vil kigge ind bag handskerummet og tage en sludder med blæseren.

Re: Audi A4 varmeapparat fungerer, som vinden blæser

: 29. feb 2020, 13:17
af A3
Og check lige ledningsforbindelserne. I min A3 var det stelkontakten, den var gal med...…….

Re: Audi A4 varmeapparat fungerer, som vinden blæser

: 4. mar 2020, 13:48
af krelle_rc
Tak alle for de gode råd. Jeg fik - på ingen tid - fundet kabineblæseren, og konstaterede, at det blot var et "løst" stik.
Med det på plads var der fart på igen.