Jeg har prøvet at søge på forummet, men har kun kunnet finde poster om ældre modeller. Jeg har et dødt batteri på en Octavia 5E 1.4 TSI med start/stop. Jeg søgte på både THansen og Biltemas sider, der begge sagde at jeg skulle bruge et 60Ah batteri som dette.
Dum (og desperat) som jeg var, kiggede jeg selvfølgelig ikke på batteriet i bilen før jeg købte det viste batteri. Da jeg kom hjem og åbnede motorhjelmen, ser jeg at det gamle batteri er et større Moll 69Ah:
![Billede](https://i.imgur.com/Xev3PZz.jpeg)
Så vidt jeg har kunnet læse mig til skyldes det større batteri, at det skal kunne trække start/stop-systemet. Det nærmeste jeg har kunnet finde der ligner er det her 70Ah AGM fra Biltema.
Er der en venlig sjæl der kan hjælpe en nybegynder og fortælle om det "lille" batteri vil virke, eller om jeg skal ud og købe et nyt AGM-batteri?