Jeg har i mange år kørt SAAB, men som bekendt produceres de ikke længere og den nuværende er blevet lidt træt. Det er ærgerligt fordi den har nogle dejlige køreegenskaber. Men nok om det
Efter megen research endte valget på en Passat Variant, Comfortline 1,4 TSI med DSG. Den er fra august 18 og har kun kørt 11.000 km.
Efter at have læst i dette udmærkede forum er jeg kommet i tvivl om jeg skal indgå en service- og reparationsaftale med forhandleren., Jeg har fået to tilbud:
1) En totalgaranti på 2 år/40.000 km til 1.995 som inkluderer de service der måtte være i perioden.
2) En service- og reparationsaftale tom bilen er 6 år for ca. 600 kr. pr. måned.
Umiddelbart synes jeg løsning 1 er attraktiv prismæssigt - men hvad sker der efter 2 år. Løsning 2 forekommer pebret, men på den anden side ved jeg ikke hvad et service normalt koster.
Kan jeg få nogle bud fra jer?
På forhånd tak