KE-Jetronic diagnose på NG motor

Besvar
nikj_dk
Helt nyt medlem
Indlæg: 39
Tilmeldt: 31. jul 2008, 20:25
Geografisk region: Nordsjælland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 3 times
Been thanked: 0
Kontakt:

KE-Jetronic diagnose på NG motor

Indlæg af nikj_dk » 23. apr 2023, 17:06

Hej,

Har en Audi 80 Cab 2.3E der kører rigtig godt - bortset fra at tomgang svinger op og ned periodisk.

Jeg har prøvet at koble kabler og software på OBD stik, men får ikke noget ud.

Er der nogen der har erfaring med at diagnosticere på en NG motor og som vil dele ud af dette?

Eller kender du nogen der kender nogen der ved hvordan man gør?

Bor i Københavns området.

Mvh.
nikj_dk

PhillOS
Medlem
Indlæg: 761
Tilmeldt: 1. maj 2012, 18:49
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 159 times
Been thanked: 249 times

Re: KE-Jetronic diagnose på NG motor

Indlæg af PhillOS » 23. apr 2023, 18:01

B4? Jeg havde en 1992 Audi 80 2.3E (B4 sedan) for et par år siden. Vi læste fejl koder ud fra OBD1 stikket via en lille diode. Kan altså ikke huske præcis hvordan, men jeg erindre vi lånte en "Haynes repair manual" fra det lokale bibliotek som forklarede hvordan.

Ham her bruger vidst samme fremgangsmåde på en V6.
http://www.audifans.net/ftopict-5719.html
Ham her bruger et volt-meter istedet for en pære:
https://www.youtube.com/watch?v=_7mbIZrb9PA
.

Brugeravatar
mojo
Medlem
Indlæg: 1365
Tilmeldt: 27. okt 2013, 17:54
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Stjær
Has thanked: 109 times
Been thanked: 226 times

Re: KE-Jetronic diagnose på NG motor

Indlæg af mojo » 23. apr 2023, 18:45

Du kan også få en adapter til fejlkode læseren.
Jeg har haft en nf mage til og jeg mener at den havde "cigar" til regulering af tomgang som kan renses.
Ligeledes havde min den fejl at den fra den ene dag til den anden gik fra 12kml til 8 kml.
Der skulle jeg afmontere den sorte boks på mængde regulatoren og blæse den igennem med trykluft.
Det skyldes et benzin filter som var gået i opløsning og sendte skidt ud i systemet.

Man kan teste om systemet vil regulere ved at snyde lampda sonden.
Find ledningen i stikket med 3 ben til sonden som er den der regulerer.
Stik en tynd skruetrækker ned i stikket og hold ved den samtidig med du enten rører stel eller plus polen med den anden hånd.
Så snyder du værdien og du kan tydeligt høre motoren enten kører mager eller fed.
Vil den intet så rens den sorte boks.

Det var denne regulator boks som stoppede til.
Billede

Brugeravatar
cvj
Helt nyt medlem
Indlæg: 41
Tilmeldt: 13. jun 2008, 19:35
Geografisk region: Fyn
VCDS ejer: Ja
Has thanked: 4 times
Been thanked: 4 times

Re: KE-Jetronic diagnose på NG motor

Indlæg af cvj » 24. apr 2023, 18:24

For at blinke fejlkoder ud på NG (og NF/AAR som er samme motor i Audi 100 C3/C4, hvis man vil udvide eventuelle google-søgninger) skal man have lavet det lille setup som kan ses på det øverste diagram her (hvor der er to stik):
http://www.audinarren.de/rep-Anleitung/ ... eicher.htm

Man indleder udlæsningen ved at forbinde "drahtbrücke" i et sekund, og fjerne den igen, så får man blinkkoden for første fejl, derefter forbinder man den igen i et sekund, og får så næste fejl etc. - vær opmærksom på, at det først er tændingsstyreenheden som smider sine fejlkoder ("VEZ" steuergerät) og først derefter kommer motorstyreenheden på banen, det betyder altså, at når man er nået til blinkkoden for "ikke flere fejlkoder" skal man endnu engang forbinde drahtbrucke, og _så_ begynder fejlkodernew fra motorstyreenheden at komme, hvis der er nogen ;)

Liste over blinkkoder findes f.eks. her:
https://audi100.selbst-doku.de/Main/Feh ... enNF-Motor

Vær også opmærksom på, at fejlkodelageret er flygtigt, så det slettes hver gang tændingen tages, derfor skal man først køre en tur kold->varm med alle "pedalpositioner" før man udlæser, og tændigen må ikke tages.
Nu er det ikke for at være lyseslukker, men de dejlige 2,3'ere repræsenterer den spæde ungdom for fejlkodeudlæsning, og det er meget sjældent man får noget særligt brugbart ud af det, for det skal være ret "katastrofale" defekter for at det registreres, og dem kan man som regel finde på gammeldags manér ;)

Forudsat at alt omkring timing er på mærkerne, at alle kontakter ved gasspjældet virker, at tomgangsregulatoren virker etc. etc., og samtidig hvis _alt_ på indsugningssiden er tæt, også omkring dyserne, og hvis dyserne åbner ved korrekt tryk (og det kan godt være store "hvis'er", til trods for at motoren kører fint :)) - Så er der to ting jeg ville mistænke:

1) Trykregulatoren som Mojo har peget på i ovenstående ("drucksteller", hvis man vil google på udenlandsk ;)), eller justeringen vedrørenden denne: Hvis lambda-reguleringssløjfen ligger i et yderpunkt (typisk "mod fed" altså at grundindstillingen er for mager) kan det føre til det beskrevne symptom med tomgang som ikke altid finder ned på plads - det kan testes ved at skyde et multimeter ind i serie med trykregulatoren for at måle strømmen igennem denne (mA DC) - ved varm motor i tomgang skal strømmen ligge og cykle et par milliampere op og ned omkring 0 mA (dette forudsætter at lambdasonden fungerer! ) Hvis den ligger og cykler omkring f.eks. 20 mA, så er grundindstillingen forkert.

2) Potentiometer for "stauscheibe" - altså det potentiometer som aftaster vinklen på "klappen" ved mængdefordeleren, som mål for hvor meget luft motoren hiver igennem (det er den anden "blackbox" på mængdefordeleren der går en ledning til, med et trepolet stik som sidder på siden ud mod skærmen).
Hvis bilen har kørt 2-300.000 km eller har kørt en hel masse i tomgang, så er dette potentiometer med 99% sandsynlighed slidt (afbrydelser i kulbanen), og det medfører også symptomet med tomgang som ikke altid vil finde ned på plads (potentiometeret kan ikke længere skaffes ad "officielle" veje).

nikj_dk
Helt nyt medlem
Indlæg: 39
Tilmeldt: 31. jul 2008, 20:25
Geografisk region: Nordsjælland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 3 times
Been thanked: 0
Kontakt:

Re: KE-Jetronic diagnose på NG motor

Indlæg af nikj_dk » 1. maj 2023, 20:41

Tak for info, går i gang asap.

Melder tilbage med resultater.

Besvar

Tilbage til "Diagnose/Kodningshjælp søges"