Side 1 af 1

(PROBLEM LØST) Kodning af originalt anhængertræk, Skoda Octavia III (2016)

: 13. okt 2021, 10:29
af Martinbay
Hej,

Jeg har monteret et originalt træk med originalt ledningssæt på min Skoda Octavia III fra 2016.

Jeg har været inde og kode diverse styreenheder med VCDS, men den bliver ved med at melde "Lane Assist ikke tilgængelig", og det samme gør den ved fx fjernlysassistent.

Er der noget, jeg misser? Er der nogen, der kan guide mig til, hvad jeg skal ind og kode, og om der er noget, jeg eventuelt mangler?

Re: Kodning af originalt anhængertræk, Skoda Octavia III (2016)

: 13. okt 2021, 10:31
af HansH
Men... HAR den Lane Assist og FLA ? Altså virkede disse ting før du monterede træk ....

Eller har den ikke disse features, og er nu ligesom begyndt at "tro" at den har det ... og melder derfor fejl ?

Re: Kodning af originalt anhængertræk, Skoda Octavia III (2016)

: 13. okt 2021, 10:37
af Martinbay
Hej Hans,

Ja, det har den, og det virkede før montering af anhængertræk..

Re: Kodning af originalt anhængertræk, Skoda Octavia III (2016)

: 13. okt 2021, 10:40
af HansH
Okay - og hvilken kodningsvejledning har du fulgt i forb med installation af træk ?

Og hvilke(n) fejl melder den ?

Re: Kodning af originalt anhængertræk, Skoda Octavia III (2016)

: 13. okt 2021, 10:42
af Martinbay
Jeg har fulgt denne vejledning:

01 - motor - byte 5, bit 4 aktiveret
09 - central elektronik - byte 1, bit 1 aktiveret
10 - park assist - byte 3 sættes til 01 trailer aftageligt
13 - distance regulering - byte 2, bit 3 aktiveret
19- can gateway - flueben ved anhænger "69"
A5 - Kamera - byte 16, bit 0-1 trailer installeret
69 - Trailer - byte 1 sættes til 01 trailer diagnose

Fejlmeldingerne kan jeg vende tilbage med... :)

Re: Kodning af originalt anhængertræk, Skoda Octavia III (2016)

: 13. okt 2021, 10:48
af HansH
Martinbay skrev:
13. okt 2021, 10:42
Jeg har fulgt denne vejledning:
Og den vejledning kommer .... hvorfra ? Fulgte med trækket ? Eller fundet på nettet ?

Lane Assist og FLA er begge funktioner der primært kodes og styres i A5 kameraet.
Umiddelbart ville jeg gå alle bytes & bits i A5 igennem og tjekke at du ikke har ramt en checkbox ved et uheld.
I VCDS' log folder bør der ligge en tekstfil der fortæller præcist hvad du har kodet/ændret og gemt. Det kan måske også kaste lys over om du har ramt en forkert checkbox på et tidspunkt.

Hvis det ingen hints giver, så kunne du som næste skridt prøve at reversere hele din kodning.
Dermed skulle du gerne ende tilbage ved udgangspunktet, som før du installerede træk.
Og så se om fejlene forsvinder og din LA + FLA begynder at fungere igen.

Re: Kodning af originalt anhængertræk, Skoda Octavia III (2016)

: 13. okt 2021, 10:52
af Martinbay
Til trækket fulgte der en vejledning med til kodning via ODIS, hvilket jeg ikke har mulighed for.
Vejledningen fandt jeg på nettet, hvor vedkommende havde haft lignende problemer som mig.

Jeg må prøve at kigge A5 efter igen og se, om jeg kan have gjort noget galt..

Re: Kodning af originalt anhængertræk, Skoda Octavia III (2016)

: 13. okt 2021, 14:47
af Flbak
Hvilket kamera er det .
Hvis det er et 5Q0 er det korrekt , ellers er det her der er kodet forkert

Re: Kodning af originalt anhængertræk, Skoda Octavia III (2016)

: 13. okt 2021, 19:14
af Martinbay
5Q0 er vel bare de tre første i varenummeret? Jeg er ikke 100% på hvad mit kamera hedder, men det kan jeg dog finde ud af.

Hvad skal i så fald gøres anderledes?

Re: Kodning af originalt anhængertræk, Skoda Octavia III (2016)

: 13. okt 2021, 22:41
af diskoboy
Det er 5Q0 for 3Q0/3QD kom først 29.05.2017

Re: (PROBLEM LØST) Kodning af originalt anhængertræk, Skoda Octavia III (2016)

: 18. dec 2021, 12:10
af Martinbay
Nå... jeg ville lige skrive en update herinde, da jeg fandt problemet. Jeg havde jo mere eller mindre prøvet alt efter alle anvisninger, og det viser sig, at det var mit kamera i forruden, der ikke sad korrekt. Den dag, hvor jeg havde fået trækket monteret, fik den også en ny forrude i, og der havde pladesmeden ved en fejl ikke fået "klikket" kameraet helt på plads, hvorfor den også kom med de mystiske fejl.

Ergo - jeg brugte en masse unødvendig tid på at kode, da fejlen lå et helt andet sted. Typisk!

Re: (PROBLEM LØST) Kodning af originalt anhængertræk, Skoda Octavia III (2016)

: 18. dec 2021, 21:23
af peter w
Surt, men superfedt, at du fik det løst. Godt fundet.