Jeg eftermonterede et Alpine anlæg for et par år siden og har siden kæmpet med, at min Skoda tappes for strøm over 2-3 dage. Jeg har haft det slået hen med at batteriet muligvis var ved at være defekt, og har nu skiftet 2 nye batterier ud over de sidste 2½ år. På værkstedet (autoriseret i Fredericia) fik jeg at vide at det kunne være CAN-bus der blev ved med at prøve at få forbindelse til mit anlæg, hvilket naturligt nok ikke kunne lade sig gøre, da det ikke har det der CAN-bus.
Hvordan kan jeg se om det er det som er årsagen, er jeg nød til at rykke anlægget ud i et par dage eller kan jeg nøjes med at hive en sikring eller er intet af disse foreslag muligt?
Kan jeg købe en eksisterende konverter/modstand eller hvad der nu skal til, for at (hvis det er årsagen), få CAN-bus til at virke så det ikke suger strøm?
Hvad anbefales af anlæg, hvor det har CAN-bus indbygget?
Det er et umiddelbart lækkert Alpine anlæg, men jeg skifter det gerne ud hvis det løser mit problem.
Behøver nok ikke at sige, at det ikke er særligt fedt at have bilen parkeret i Billund lufthaven og rejse 4 dage til London, for at komme tilbage til en komplet død bil. Løsningen for nu er, at jeg har købt en chok-starter ting, som kan starte bilen op.
Håber MEGET på gode råd, eventuelt assistance. Jeg er IKKE klog til teknik, så fra tidligere gode oplevelser herinde, der ved jeg at mange har enorm viden og jeg håber derfor at kunne få hjælp eller gode råd, til løsning af ovenstående.
På forhånd mange tak.
//whitebeast
