Og Politiet er tilsyneladende meget glade for at ligge på lur og nappe alle der ikke lige når at bremse ned fra 110 til 80 lige i starten, som det skete for mig i dag. Jeg havde slet ikke set skiltet med 80 i timen og undrede mig derfor noget over at se en motorcykelbetjent vinke mig ind til siden når jeg jo "kun" kørte 109 i timen. Det skulle så koste en bøde på 1500,- og et klip i kørekortet.
Lettere konfus kom jeg hjem og mente at det ikke var retfærdigt. At "noget" måtte være galt.
Jeg står opgivet til at blive målt på en distance på 1587m på 52 sekunder, hvad ganske vel giver 109 km i timen. Der står også i "Politiets tilkendegivelse" at målingen fandt sted på motorvejen mellem frakørsel Københavnsvej og en efterfølgende bro.
Jeg tog tilbage til "gerningstedet." For det første har vi følgende skilt lige ved frakørslen til Københavnsvej:

For det andet er det første skilt med 80-markering placeret nogle hundrede meter længere henne efter frakørslen, og jeg har nu brugt triptæller og Google Maps til at konkludere, at der UMULIGT kan være 1587 meter mellem første skilt og broen, og at Politiets tilkendegivelse derfor er unøjagtig. I bedste tilfælde (for politiet) er der ca 1300 m.
Har jeg en sag? Politiet kan da ikke bare slippe afsted med sådan noget, eller hvad?