Gubbi skrev:Jesper skrev:Jeg har for ikke længe siden fået en lille guide fra Poleringskongen af dem alle (Gubbi)
Kan poste den her, hvis han lige giver sin tilladelse..?!?
M.v.h.
Jesper
du copy-paster bare, Jesper
gubs
Som skrevet af Gubbi (Og det virker skal det lige siges)
Hey Jesper
Jeg bruger en maskine jeg har købt igennem en ven som arbejdede for
http://www.Cartec.dk - der er et link på vagcars til et tysk firma, det ligner næsten den maskine jeg bruger på en prik fra den tyske hjemmeside. Mener AP Folmer startede tråden i sin tid.
Når du skal have en maskine, skal den være nem og handy at benytte. De store tunge maskiner gør bare, at man "japper" igennem det, fordi den bliver for tung at arbejde med og man kan ikke rigtig styre den, hvis du forstår.
Der medfølger 3 pads til den maskine fra den tyske hjemmeside kan jeg huske - det er altid godt at købe nogle ekstra, så du har nogle liggende (kommer an på om du får smag for det og begynder at polere i fritiden, hehe).
Du kan evt. købe maskinen hos Metalinas - de sælger også til private. Iøvrigt nogle fine maskiner de har.
Jeg har brugt både Metalinas, 3M, Cartec, Turtle og selvfølgelig Sonax. Jeg kan sende dig et par billeder af bl.a. en sort Alfa 156 som udelukkende er blevet poleret op med Sonax produkter, som du kan få i f.eks. A-Z. De har en lakrens i en rød beholder som du bør købe, den er effektiv. Dernæst brugte jeg Sonax 3, da lakken var lidt træt i det, hvorefter den fik Sonax 1 (voks). Man kan også købe en lakforsegler fra Sonax, som er rigtig god til at "holde" på voksen. Men, den behøver du ikke købe, hvis du køber voksen (Sonax 1) og bruger efter du har poleret bilen med Sonax 2 eller 3.
Basta har også lavet en nano-serie, både med lakrens, polermiddel/voks som virker super godt.
Jeg bruger dog sjældent en egentlig lakforsegler, men det er fordi jeg vokser 1 gang om måneden, hehe, så derfor bruger jeg ikke den dyre lakforsegler fordi der går så kort tid imellem Kan ikke gøre for det, tror jeg er født med 6-volt fra fabrikken af.
Når jeg vokser så ofte er det dog per håndkraft. Jeg bruger en blød og fugtig vaskesvamp hertil. Husk, altid i cirkler.
Turtle er også kommet med en serie med nano (rød/sort beholder) ligesom Sonax produkterne og det Turtle halløj virker bare - samme flotte resultat som Sonax produkterne.
Det er vigtigt at bilen er vasket og ren når du starter. Giv dig god tid til at "køre" lakrensen ind i lakken så du får fjernet mange af de små overfladeridser/vaskeridser og snavs/skidt. Lad det sidde 20-25 min før du tørrer det af.
Hernæst polerer du bilen grundigt (du polerer den ikke ren, men arbejder med lakken med polermidlet, som du kører ind i lakken). Det gør IKKE noget hvis du lader polermidlet sidde 20-25 min før du tørrer den af inden du giver voks.
Som nævnt, så er det tid til voksen, som også gerne må sidde på bilen i 20-25 min før du tørrer den af.
Selve lakrensen / polermidlet / voksen skal helst være tørt før du tørrer det af. Hvis det stadigvæk er fugtigt / vådt så er der en hinde tilbage - man kan sige det lige skal nå at "hærde" inden næste step. Man kan tjekke det ved at køre en 100% bomuldsklud / fiberklud et sted på lakken og se om den efterlader en hinde.
Sørg for at polere langs med bilen og ikke hoppe og danse op og ned, for så undgår du at trække spor i lakken, så den flakker når du ser på den, så man ikke får varmet lakken op. Det samme gælder med at polere den ved for høj hastighed / polere samme sted i længere tid, så lakken bliver varm, som igen gør at du kan lave spor i lakken.
Jeg ser tit biler ved forhandlere (specielt mørke farver), som har spor i lakken efter en poleringstosse (som kalder sig selv proff), der har lavet spor i lakken. Det ser pokkers ud, rent ud sagt.
De ryste"sataner" fra Harald N. virker umiddelbart gode nok og man kan lave et fint resultat, men de proff maskiner er simpelthen suveræne og 10 gange bedre.
Når man kører med f.eks. 1200 rpm (kan indstilles på siden), så arbejder man stille og roligt fra side til side - ikke noget med flyve og fare rundt på bilen, lakrens / polermidlet / voks eller lakforsegler skal arbejdes stille og roligt ind i lakken for at opnå den største effekt.
Det er lakrensens sammensætning der afgør hvor meget du kommer i bund - der er det helt fine kemiske til det grove 3M lakrens hvor du kan mærke slibekorn i lakrensen. Nogle vandsliber f.eks. motorhjelm og polerer op bagefter. Det er dog noget du bør overlade til de professionelle og kun til en lak der er træt.
Der er forskellige pads alt afhængig af om det er lakrens, polering, lakrens mv. til proff maskiner.
Normalt tørrer jeg af manuelt (husk kun 100% bomuld og eller en fiberklud), undtagen hvis den får den helt store tur, så polerer jeg det af med en af de bløde pads, når den har fået en god omgang voks og / eller lakforsegler. Der er næsten ingen forskel sådan set, det er bare lidt hurtigere / effektivt at stå med maskinen og "kæle" for lakken og være sikker på at man får alt med og der ingen hinder er tilbage (hvis voksen f.eks. ikke er helt tør), så tager maskinen lige det sidste og sætter prikken over i'et
Nogle gange får den lov at stå 1 time med voks, så den bare er 100% klar til at blive tørret af