Nu har jeg efterhånden lurepasset på mange tråde herinde, så tænkte i måske havde lyst til at komme med noget feedback, til vores bud også.
Bilen vi har kig på er en VW Passat Variant Comfortline Premium med den nye 1.5 TSI motor inkl. DSG, og forventer følgende udstyr udover det som er standard:
LED High forlygter inkl. dynamisk kurvelys
LED High baglygter
LED forlygter
Bakkamera inkl. Area View
Ambientebelysning
SK Styrekode
DK LED pakke
Aftageligt træk
vinterhjul
2 ekstra års garanti.
1) Er der noget af det ovenstående i ville fravælge? Og evt. noget i ville tilvælge som jeg ikke har tænkt på?
Vi har overvejet meget frem og tilbage hvad motor vi skulle vælge, vi ligger typisk imellem 35-40.000 km. om året, ligesom vi trækker med campingvogn sydpå én enkelt gang om året. Og selvom Diesel til det forbrug nok ville være mere optimalt, så er det ret svært at forsvare merprisen på 60.000,-
2) og så det næste punkt, hvad er det lykkedes jer at forhandle prisen ned på? Vi har været ved 3 forhandlere, og prisen på ren handel rammer nærmest præcis 25.000,- rabat hver gang, uden de mener de kan hente mere. Kan det virkeligt passe? Vi har en max pris som vi vil give på 400.000,- men jo længere under, jo sjovere
3) Kan læse der har været nogle som har udfordringer med 1.4 TSI og det at trække CW, hvor meget skal man være nervøs for det? Vi triller typisk stille og roligt derned af og gør hvad jeg kan for at undgå at bilen sejtrækker.
