Tænkte at jeg ville lave en tråd over en polering som jeg udførte på en vens vogn for nogen tid siden. Det er ikke altid, jeg gider at tage billeder når jeg polerer, men med god hjælp fra ejeren Lasse, blev der skudt en del.. Dog er de fleste af de billeder i ser her taget af mig
Bilen er blevet importeret fra Tyskland sidste år og har passeret 150k km, så jeg forventede ikke at opnå et helt perfekt resultat. Tidligere ejer har kørt bilen i vaskehal hvilket tydeligt kunne ses på døre og tag, hvor dødsbørsterne virkeligt slider i lakken. Derudover er der kommet nogle stenslag som vi desværre ikke fik gjort noget ved i denne omgang, og lidt andre småting. Men, generelt vil jeg sige en velholdt bil.
Efter at have kigget nærmere på frontkofangeren, måtte der konstateres at den var blevet omlakeret på et tidspunkt. Farven var rigtig, men den lakerer der havde klarlakket den igen, havde givet den noget lak der ikke kunne holde til de mange vridninger som en plastkofanger udsættes for. Det resulterede i, at lakken skallede af flere steder, og vi blev enige om at snige os uden om den, da den før eller siden skal skiftes ud.
Processen:
- Bilen spules med højtryksrenser(inkl. dørfalser osv).
- Dørfalser vaskes med Meguiars All Purpose Cleaner 1:4 og diverse børster, og spulet igen med højtryksrenser.
- Motorrum affedtet med Chemical Guys Orange Degreaser, plastik i motorrum rengjort med Meguiars APC 1:4. Derefter spulet med højtryksrenser.
- Nedre regioner på bilen sprøjtet ind i Chemical Guys Bug Bugger & Tar Remover, for affedtning og opløsning af fastsiddende skidt.
- 2 x skum over alt eksteriøret med skumpistol til højtryksrenser( med Meguiars APC). Herefter skyllet grundigt med højtryksrenser.
- Håndvasket med 2 spande, lammeuldshandske fra Sonüs og Chemical Guys Citrus Wash + Gloss. Skyllet igen.
Så blev bilen flyttet inden døre:
- Tørret med Chemical Guys Miracle Dryer mikrofiber klæde.
- Tjære fjernet med Chemical Guys New Car Solvent.
- Afmontering af mærker på bagsmækken.
- Clay'et med Sonüs Green og Meguiars Last Touch som glidemiddel.
Bilen kørt udenfor igen:
- Håndvasket med 2 spande, Sonüs vaskehandske og Chemical Guys Citrus Wash + Gloss, og skyllet igen.
Bilen kørt ind i garagen igen:
- Aftørret med et rent mikrofiberklæde(Miracle Dryer)
- Aflæsning og nedskrivning af laktykkelse på de forskellige karosseridele
- 3M 3434 blå tape på lister o.lign.
- Testpolering på motorhjelm, hvorefter valget faldt på Meguiars #83 Dual Action Cleaner Polish på Meguiars Polishing Pad og Sonüs SFX-2 Spot Pad til snævre områder, hvilket blev efterfulgt af Meguiars #205 Ultra Finishing Polish på Meguiars Finishing Pad og Sonüs SFX-3 Spot Pad til snævre områder.
-Polering begyndt, hvor de mest hærgede områder(døre og tag) krævede 2 x Meguiars #83. Menzerna Top Inspection blev brugt til kontrol af polering.
-Efter polering blev bilen støvet af og bilen fik endnu en aftørring med Menzerna Top Inspection
-Lakrensning med Dodo Juice Lime Prime Lite med hænderne.
-1 lag Collinite 476s påført
Færdig.
Nogle dage efter mødtes vi igen og gav den et lag Collinite 476s mere, og alle sorte plastik- og gummilister blev behandlet med Chemical Guys New Look Trim Gel.
Garagen der arbejdes i her er ikke min, men en kammerats der var så flink at låne os den.
Her er billederne: (Taget med Canon EOS 40D and EF-S 17-55 f/2.8 IS USM)
Før:






Desværre ingen billeder fra vaske-stadiet. De følgende billeder blev taget efter at bilen var clayet, tjæret var fjernet og ligeledes var bogstaver/mærker på bagsmækken:
Lasse i arbejde med at skylle bilen:



Mig med skumpistolen:


Laktykkelsesmåling


Pæne og normale målinger viser, at lakken ikke er blevet poleret meget før:)
Venstre forskærm var desværre blevet omlakeret på et tidspunkt:

- Det fik jeg noget sjov ud af senere, da lakken her var væsentlig mere hård end de andre steder..
Den laveste måling på bilen:

Polering:
Ikke voldsomme mængder vaskeridser på motorhjelmen:

Mig igang med Makita'en:

Efter:

På den anden side af motorhjelmen:



Mærker efter en form for ætsning på taget:

- Det fik 4 gange med #83 hvilket fjernede omkring 5µm, og mærkerne var næsten væk.
Venstre forskærm, som er omlakeret:

Og her igang med polering af det:

.. Og så videre til dørene, der nok var det hårdest ramte område på bilen:

Mig igang med at nedkæmpe vaskeridserne:

50/50:

Finpolering med Meguiars #205:

Resten af bilen poleret uden at der blev taget billeder.
Herefter blev bilen støvet af, aftørret med Menzerna Top Inspection, lakrenset og fik til sidst et lag Collinite 476s. Dette er resultatet:








Dagen efter i solen, på Bilka's parkeringsplads i Aalborg:







Jeg vil sige, at den er 90% perfekt når fronten bliver omlakeret. Der er stadigvæk et par dybere ridser, som skal have noget klarlak og stenslagene på motorhjelmen skal fikses. Jeg kan leve med resultatet og Lasse virker meget glad, så det er vel fint:)
Tak fordi i kiggede med, smid gerne en kommentar hvis i har lyst.
Venligst,
Ebbe Jørgensen