Jeg har lige lidt personligt input vedr. hhv. TSI 1.4 125 og TSI 160 (1.8).
Jeg har haft en Superb med 1.8'eren i cirka samme årgang, som du leder efter økonomisk set.
Jeg havde desværre et havari med den, hvor en ventil (mener at huske det var en udstødningsventil) satte sig fast, pga. ventilstyret havde arbejdet sig skævt. Det kostede en renovering af topstykke og arbejdsløn hos uautoriseret værksted på 23.000 ,-
Det kom ud af det blå, og jeg anser det ikke som en kendt fejl som sådan -MEN: 1.8 TSI er kendt for flere andre problemer: flaps i indsugningen. Olieforbrug pga. ovale stempelringe. Kæder der strækker sig. Point being: jeg ville ikke turde købe en 1.8 TSI med 10 år på bagen, med mindre man er i stand til at fixe ting selv, kender nogen der kan på relationsbasis eller accepterer at køre med risikoen og mulige problemer der er dyre at udbedre.
1.4'eren er også med kendte konstruktionsfejl og svagheder, men som jeg ser det, ikke med nær så stor risiko for at de sker og med så store regninger som følge.
En 1,4 TSI er en lille perle, hvis bare man sørger for at sikre sig at være i kontrol med taktkæde og kædestrammer. Resten af svaghederne er sådan noget med tændspoler, indsprøjtningsventil, opbygning af koks/sod i indsugningen. Trælse ting, men til at komme over, både ift. hvad der skal gøres ved det, og hvad det koster.
Ift. den konkrete bil, du har i kikkerten, så synes jeg hverken pris, eller de kilometer den har kørt, er afskrækkende.
Det er en virkelig dejlig bil, og på mange måder mere luksuriøst bygget, end den MQB baserede 1,4 TSI Superb 3V Combi jeg solgte sidste år efter 4 års ejerskab. I sådan en 2016 version er motoren med tandrem i stedet for kæde, så jeg vil undlade at sammenligne den direkte med en 1.4 TSI fra omkring 2010. Den ydelse den kommer med er helt OK til så stor en bil, hvis bare man er klar over, at når man fylder den med familiens habengut og kører sydpå, er den kun lige OK performancemæssigt
Husk at tjekke den for rust ved mellemrummet ved bagskærm og kofanger. Held og lykke med beslutningen
