Utæthed og ventilatorer kører konstant - DELVIST LØST

Alt vedr. klima, aircondition o.lign
Besvar
Jack 1976
Helt nyt medlem
Indlæg: 8
Tilmeldt: 15. jun 2026, 14:40
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 8 times
Been thanked: 0

Utæthed og ventilatorer kører konstant - DELVIST LØST

Indlæg af Jack 1976 » 15. jun 2026, 15:33

Hej VAG forum

Nyt medlem her - er der mon en aircon kyndig, som kan hjælpe med denne udfordring på min Octavia fra 2008?

- Klimaanlæg er stoppet med at køle og kompressor kører ikke
- Der er en masse grøn olie i motorrum omkring tryksensor
- Tryksensor er utæt og kølemiddel er lækket op igennem strømstik og ud i motorrum
- Tryksensor udskiftes og der bliver forsøgt at lave aircon service
- A/C-fyldestation registrerer dog utæthed, når der suges vakuum (1 bar)
- Anlæg bliver tryktestet med nitrogen (15 bar) og fejlsøgt med sniffer og skum
- De kan ikke finde utæthed i motorrum og konkluderer, at den må være i kabinen
- Fejlsøgning i kabine vil blive meget bekostelig og utæthed er måske meget lille
- Anlæg bliver fyldt op med kølemiddel og det køler igen - og så må jeg se, hvor længe det virker
- Dagen efter opdager jeg grøn olie i midterkonsol - jeg ved ikke, hvornår det er kommet
- Efter en køretur på 1,5 time med sædvanlig køling, er der ikke kommet ny olie i midterkonsol
- På turen lægger jeg dog mærke til unormal støj fra motorrum, som stopper hvis aircon slåes fra
- Da jeg starter bilen næste dag, kører begge kølerventilatorer ret kraftigt og høres tydeligt i kabinen (udetemp 16 gr)
- Hvis jeg skruer ned for kabinetemperatur, så kører ventilatorer endnu hurtigere (nok på max)
- Hvis jeg skruer op for temperaturen til 25 grader, så jeg mærker varm indblæsningsluft, kører begge ventilatorer fortsat
- Hvis jeg slår aircon fra, så stopper begge ventilatorer

Hvad kan tænkes at være den oprindelige fejl? Der virker til at have været et meget højt tryk (måske pga. defekt tryksensor), som muligvis har forårsaget utæt tryksensor og utæthed i kabinen på samme tid.
Kan der være en fejl i styring eller trykregulator eller lignende, som stadig medfører relativt højt tryk og får begge ventilatorer til at køre kraftigt?
Eller er det mere sandsynligt, at der er en anden fejl, som gør at ventilatorer kører konstant når aircon er slået til, uanset at trykket i anlægget måske er normalt?
Kan man evt. udlæse fejl?

På forhånd mange tak :)
Senest rettet af Jack 1976 2. sep 2026, 15:58, rettet i alt 5 gange.

Brugeravatar
Henrik2800
Aktiv medlem
Indlæg: 1817
Tilmeldt: 19. jul 2011, 14:07
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 64 times
Been thanked: 336 times

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant

Indlæg af Henrik2800 » 15. jun 2026, 15:56

Re.: Der er en masse grøn olie i motorrum omkring tryksensor.

Velkommen til VAGcars.

"Det grønne" er spormiddel (fluorescens) som tilsættes olien,
det lyser op når det rammes af UV-lys.

Der er utætheder, der hvor du ser grønt spormiddel.
Det tabte kølemiddel trækker olien og grønt spormiddel med ud af utætheden.

Hvis A/C-fyldestationen registrerer utæthed er det ikke en lille lækage,
så din aircon vil desværre nok have tabt fyldningen inden længe.
These users thanked the author Henrik2800 for the post:
Jack 1976

Jack 1976
Helt nyt medlem
Indlæg: 8
Tilmeldt: 15. jun 2026, 14:40
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 8 times
Been thanked: 0

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE

Indlæg af Jack 1976 » 18. jun 2026, 12:17

UPDATE:

Jeg har fundet ud af at aflæse tryk på klimaanlæg via skjult service menu - tænker det er info fra tryksensor på højtryksside.

Det statiske tryk er 10 bar ved udetemperatur på 21 grader - dvs. inden jeg starter motor, som har holdt stille i 3 dage.
Med startet motor og klimaanlæg på køl, falder temperatur i fordamper til 5 grader, og tryk svinger mellem 16 og 18 bar.

Jeg har læst, at statisk tryk skal være 4-6 bar, så det er vel for højt?
Kan det skyldes, at der er suget vakuum med utæthed i system, så der nu er luft i system?
Kan evt. luft fjernes ved alm. aircon service eller skal systemet skylles? (efter utæthed er repareret)

Jeg forstår bare ikke, at der kan være så højt et statisk tryk, når system er utæt når der suges vakuum. Kan det skyldes en O-ring, der bliver utæt ved vakuum men er rimelig tæt ved tryk?

Brugeravatar
Henrik2800
Aktiv medlem
Indlæg: 1817
Tilmeldt: 19. jul 2011, 14:07
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 64 times
Been thanked: 336 times

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE

Indlæg af Henrik2800 » 18. jun 2026, 14:56

Luft fjernes ved påfyldning af nyt kølemiddel, da A/C-fyldestation starter med at suge vacuum, inden påfyldning.

Det høje tryk ved ved stilstand skyldes sikkert, at der er fyldt lige rigeligt kølemiddel på.

Utætheden er der stadig, men da den er lille, så vil anlægget måske kunne køle et par måneder,
indtil der er for lidt kølemiddel tilbage. Utæthed ved vakuum, og utæthed ved tryk,
kan godt være forskelligt. Vakuum er kun -1 baro.
These users thanked the author Henrik2800 for the post:
Jack 1976

johannes
Aktiv medlem
Indlæg: 1867
Tilmeldt: 17. jun 2008, 17:31
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: lidt syd for ålborg
Has thanked: 11 times
Been thanked: 41 times

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE

Indlæg af johannes » 19. jun 2026, 08:03

Har du fået skiftet kondenser da det er første sted de bliver utæt kan også blive utæt ved plastprop til filter som kan være meget irret omkring
These users thanked the author johannes for the post:
Jack 1976

Brugeravatar
Henrik2800
Aktiv medlem
Indlæg: 1817
Tilmeldt: 19. jul 2011, 14:07
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 64 times
Been thanked: 336 times

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE

Indlæg af Henrik2800 » 19. jun 2026, 08:15

johannes skrev: ↑
19. jun 2026, 08:03
Har du fået skiftet kondenser da det er første sted de bliver utæt kan også blive utæt ved plastprop til filter som kan være meget irret omkring
Jack skrev: - Dagen efter opdager jeg grøn olie i midterkonsol - jeg ved ikke, hvornår det er kommet.

Den mest almindelige fejl er som du skriver; "utæthed" på kondensor.

Her er konstateret utæthed i området omkring fordamperen, dvs. i kabinen.
Ret træls, men det er nok der man skal fokuserer.

Jack 1976
Helt nyt medlem
Indlæg: 8
Tilmeldt: 15. jun 2026, 14:40
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 8 times
Been thanked: 0

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE

Indlæg af Jack 1976 » 19. jun 2026, 12:56

Kondenser skulle være tæt, da værksted undersøgte den med både sniffer og leakfinder spray.

Jeg er begyndt at skille instrumentbord ad, og prøver at finde ud af, hvor kompressorolie i midterkonsol er kommet fra.

Der er noget bag på kontrolpanel til klimaanlæg, som så er dryppet ned på låg til askebæger neden under.
Men jeg kan ikke regne ud, hvor det er kommet fra. Fordamper sidder jo dels i en lukket kasse samt inde bag ved varmeapparat.
Hvordan er olie kommet forbi varmeapparat og hen på bagside af kontrolpanel?
Jeg har kigget ind til fordamper og prøvet med en vatpind, om jeg kan fange noget olie, men der virker umiddelbart tørt.

Nogle gode råd, eller måske én der har prøvet noget lignende?
Vedhæftede filer
IMG_9361.jpeg
IMG_9361.jpeg (3.01 MiB) Vist 1414 gange
IMG_9362.jpeg
IMG_9362.jpeg (3.54 MiB) Vist 1414 gange

Brugeravatar
Henrik2800
Aktiv medlem
Indlæg: 1817
Tilmeldt: 19. jul 2011, 14:07
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 64 times
Been thanked: 336 times

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE

Indlæg af Henrik2800 » 19. jun 2026, 13:25

Svært at forklare, hvordan det er endt der.

Udskiftning er en stor omgang.

Højrestyret:
https://www.youtube.com/watch?v=BfIhFKmFR9Y

Venstrestyret:
https://www.youtube.com/watch?v=0lh5G8AGzqc
https://www.youtube.com/watch?v=PjJyXkoxpg8
These users thanked the author Henrik2800 for the post:
Jack 1976

Jack 1976
Helt nyt medlem
Indlæg: 8
Tilmeldt: 15. jun 2026, 14:40
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 8 times
Been thanked: 0

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE

Indlæg af Jack 1976 » 21. jun 2026, 14:13

UPDATE 2:

Jeg har købt en UV-lampe og lyst alle steder, som jeg kan komme til - der er intet fluorescerende under instrumentbord udover bag på klimapanel og ovenpå askebæger. Jeg har også lyst gennem hul ind på fordamper, men der er heller ingen tegn.

MEN - hvis utæthed kun er ved vakuum, så vil den vel heller ikke kunne findes på sædvanlig måde?
Det statiske tryk er fortsat meget højt: 11 bar nu hvor udetemperaturen er steget.

Hvordan fejlsøger man utæthed ved vakuum - med en slags røg måske?
Kan man leje udstyr til at suge vakuum, inkl. slanger og manometre osv. et sted? (jeg har kompressor)
Tænker også om det er muligt at suge vakuum på fordamper alene, hvis ekspansionsventil afmonteres? (vil meget gerne undgå at hive hele instrumentbordet ud, hvis det ikke med sikkerhed er den)

Kunne godt bruge en ledetråd :?

Brugeravatar
Henrik2800
Aktiv medlem
Indlæg: 1817
Tilmeldt: 19. jul 2011, 14:07
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 64 times
Been thanked: 336 times

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE

Indlæg af Henrik2800 » 21. jun 2026, 14:49

Jack 1976 skrev: ↑
21. jun 2026, 14:13
...
Hvordan fejlsøger man utæthed ved vakuum - med en slags røg måske?
...
Vha. helium, udvendigt, mens der trækkes vakuum på systemet.

Billede

Anvendes f.eks. ved fejlsøgning på frysetørre og autoklaver.
Udstyret er dyrt.
Man får ofte falske udslag, er min erfaring.

https://www.buch-holm.dk/blog/helium/laeksoeger
These users thanked the author Henrik2800 for the post:
Jack 1976

DangerDane
Aktiv medlem
Indlæg: 1694
Tilmeldt: 31. aug 2016, 07:51
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Fredericia
Has thanked: 260 times
Been thanked: 220 times

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE

Indlæg af DangerDane » 21. jun 2026, 17:25

Henrik2800 skrev: ↑
21. jun 2026, 14:49
Vha. helium, udvendigt, mens der trækkes vakuum på systemet.

Anvendes f.eks. ved fejlsøgning på frysetørre og autoklaver.
Udstyret er dyrt.
Man får ofte falske udslag, er min erfaring.

https://www.buch-holm.dk/blog/helium/laeksoeger
Skorstensgaard brugte Co2 på min gamle 3BG. Der stod en fin stor sky op nede fra motorrummet af da en af de store rør fra kondenseren var slidt igennem :lol:
Mvh Flemming Jacobsen
2017 Golf Variant 1.4 TSI BMT Billede

VCDS Hex-Net Ubegrænset + OBD11

Allanxx
Medlem
Indlæg: 1337
Tilmeldt: 13. jun 2008, 17:49
Geografisk region: Vestjylland
VCDS ejer: Ja
Has thanked: 37 times
Been thanked: 31 times

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE 2

Indlæg af Allanxx » 21. jun 2026, 18:51

Det er ikke det lille filter der sidder inde i røret der er stoppet?
Hvis det sidder i en Octavia?
Det sad der i en Passat 3b. Det sad deroppe hvor slanger til påfyldning anlæg bliver koblet til.

akaup
Nyt medlem
Indlæg: 402
Tilmeldt: 24. aug 2020, 21:54
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 958 times
Been thanked: 171 times

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE

Indlæg af akaup » 21. jun 2026, 19:34

Jack 1976 skrev: ↑
21. jun 2026, 14:13
UPDATE 2:

Jeg har købt en UV-lampe og lyst alle steder, som jeg kan komme til - der er intet fluorescerende under instrumentbord udover bag på klimapanel og ovenpå askebæger. Jeg har også lyst gennem hul ind på fordamper, men der er heller ingen tegn.

MEN - hvis utæthed kun er ved vakuum, så vil den vel heller ikke kunne findes på sædvanlig måde?
Det statiske tryk er fortsat meget højt: 11 bar nu hvor udetemperaturen er steget.

Hvordan fejlsøger man utæthed ved vakuum - med en slags røg måske?
Kan man leje udstyr til at suge vakuum, inkl. slanger og manometre osv. et sted? (jeg har kompressor)
Tænker også om det er muligt at suge vakuum på fordamper alene, hvis ekspansionsventil afmonteres? (vil meget gerne undgå at hive hele instrumentbordet ud, hvis det ikke med sikkerhed er den)

Kunne godt bruge en ledetråd :?
Den der UV-lampe - bruger du de tilhørende briller? Ellers kan det være svært at se...

Du skal jo ind og finde fordamperfladen og tjekke her. - måske i nærheden af kabinepollenfilteret?
Måske nogen har en tegning af systemet?
Forstår ikke hele sceancen - men har der været unaturligt højt tryk i systemet kan der jo være skudt en o-ring ved samlinger, eller revner her. Er der utætheder ved vakuum, så kommer der ikke noget ud, men i stedet for luft ind i systemet ;)

Kender ikke til steder der lejer køleværktøj ud - her skal du nok kende nogen, der kender nogen, der kan tage noget med hjem fra arbejde en aften, eller købe noget tvivlsomt på Temu/vevor. Dertil det kølemiddel den mangler.
Køleteknik kræver lidt erfaring og tålmodighed. Jeg har ikke nogen erfaring med "auto-AC" - kun alm anlæg i forskellige størrelser.
Alternativt skal du jo "bare" finde og udbedre fejlen og så efterfølgende få værksted til at trykprøve, tomsuge og påfylde.
Er man en cowboy på savannen kan man måske tryksætte med sin kompressor, og så bruge sæbevand. Man skal dog være sikker på at der er åbent til fordamper.
These users thanked the author akaup for the post:
Jack 1976
Ikke sendt via TapaTalk eller Iphone :D
Mvh Andreas
Tesla Model 3 Highland 2024 - konebilen - Skoda Octavia Combi 2017 1.0TSI DSG - alt-mulig-bilen
Land Rover SIII 88" 1976 - Farbilen

Jack 1976
Helt nyt medlem
Indlæg: 8
Tilmeldt: 15. jun 2026, 14:40
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 8 times
Been thanked: 0

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE 2

Indlæg af Jack 1976 » 22. jun 2026, 20:56

Tak for input!

Jeg kan ikke se noget filter ved ventiler til påfyldning.

Jeg har brugt UV-lampe både med og uden briller - synes dog det var nemmest at se uden, da brillerne gør det hele lidt grønt i grønt, mens der er større kontrast uden briller, i mellem det lilla UV-lys og det fluorescerende grønne.
Jeg har fundet fordamper, den er bare svær at komme til, da instrumentbord skal afmonteres først.
Ja, problemet er at utæthed kun er ved vakuum, så der kommer ikke noget ud :(
Må nok en tur på Vevor og bestille en vakuumpumpe med manometre, og se om det kan hjælpe mig videre.
Der er tryk i system på 11 bar, og har også prøvet sæbevand, hvor jeg kunne komme til.

Brugeravatar
Henrik2800
Aktiv medlem
Indlæg: 1817
Tilmeldt: 19. jul 2011, 14:07
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 64 times
Been thanked: 336 times

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE 2

Indlæg af Henrik2800 » 23. jun 2026, 03:50

Jack 1976 skrev: ↑
22. jun 2026, 20:56
...
Må nok en tur på Vevor og bestille en vakuumpumpe med manometre, og se om det kan hjælpe mig videre.
...
Du vil næppe komme videre med blot en vakuumpumpe.

Du vil skulle på værksted for at få tømt kølemiddel af systemet, inden du kan suge vakuum.
These users thanked the author Henrik2800 for the post:
Jack 1976

Jack 1976
Helt nyt medlem
Indlæg: 8
Tilmeldt: 15. jun 2026, 14:40
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 8 times
Been thanked: 0

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE 2

Indlæg af Jack 1976 » 23. jun 2026, 14:59

Jep, har talt med værksted i dag om at tømme anlæg.

Status er:
- der er alt for højt tryk i anlæg (nok pga. luft/nitrogen i kølemiddel)
- anlæg er utæt ved vakuum, men ikke ved tryk på 10-15 bar

Min gameplan er:
- få tømt anlæg og dobbelttjekket stadig er utæt ved vakuum - tænker kun det så kan være en O-ring
- anskaffe en vakuumpumpe
- suge vakuum på anlæg og prøve at tjekke alle samlinger med røg fra en røgelsespind
- hvis samling suger røg til sig, må den være utæt
- bede vejrguderne om super stille vejr, da jeg er nødt til at gøre det i carporten :lol:

Kan man få et komplet renoveringskit med samtlige O-ringe i anlægget (evt. originalt fra forhandler)?
For så kan jeg selvfølgelig også bare gå i gang med at skifte dem alle - kan være at tidsforbrug bliver det samme, medmindre der altså lige knækker en bolt et sted? :shock:

Brugeravatar
Henrik2800
Aktiv medlem
Indlæg: 1817
Tilmeldt: 19. jul 2011, 14:07
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 64 times
Been thanked: 336 times

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - UPDATE 2

Indlæg af Henrik2800 » 23. jun 2026, 17:57

Jack 1976 skrev: ↑
23. jun 2026, 14:59
...

- suge vakuum på anlæg og prøve at tjekke alle samlinger med røg fra en røgelsespind
Chancen for at finde en utæthed på den måde er ikke stor.

At skifte o-ringe kan være en OK ide, husk at bruge en god kvalitet,
da billige o-ringe ikke er tilstrækkelig tætte ved vakuum.

Hvis kondensoren er den originale fra 2008,
så ville jeg lede grundigt efter spormiddel (lækage) på den.
These users thanked the author Henrik2800 for the post:
Jack 1976

Jack 1976
Helt nyt medlem
Indlæg: 8
Tilmeldt: 15. jun 2026, 14:40
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 8 times
Been thanked: 0

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - DELVIST LØST

Indlæg af Jack 1976 » 2. sep 2026, 15:55

DELVIST LØST:

Jeg har igen været på værksted for fejlsøgning - denne gang udført af en uddannet mekaniker og ikke en lærling som første gang.

- Klimastation afbryder igen påfyldning pga. at anlæg ikke kan holde vakuum.
- Anlæg kan godt holde tryk på 16 bar med nitrogen i 20 min.
- En meget grundig søgning med sniffer i både kabine og motorrum viser ingen læk.

Så - what to do.

Jeg har kørt med anlæg i 3 måneder hen over sommeren, og det viser sig at have tabt 50 gram, hvilket måske ikke er så voldsomt for et gammelt anlæg hen over en varm sommer, hvor tabet vel er større end om vinteren. Det plejer at tabe ca. 100 gram om året.

Så min konklusion er, at der må være en mikro utæthed, som i princippet kan være hvor som helst. Den er stor nok til at en følsom klimastation reagerer, men lille nok til at den ikke kan findes med nitrogen og sniffer.

Værkstedet bruger koncentreret nitrogen, men hvis man skulle gøre mere, ville det nok være at bruge nitrogen med tilsat brint, og så bruge en brint sniffer i stedet for, hvilket skulle kunne afsløre mindre utætheder end ren nitrogen.

For nu har jeg valgt at få påfyldt kølemiddel igen, og så vil jeg få lavet klimaservice til maj, og se hvor meget det har tabt hen over vinteren.

Efter seneste påfyldning kører anlæg dog bedre, og har næsten et normalt statisk tryk på 7 bar og drifttryk på 11-13 bar. Kølerventilatorerne kører heller ikke konstant på højeste hastighed nu, hvilket for mig vidner om, at anlægget ikke blev tømt helt for nitrogen første gang, hvilket har været årsag til for højt tryk og nogle af de problemer, som jeg har beskrevet.

Brugeravatar
Henrik2800
Aktiv medlem
Indlæg: 1817
Tilmeldt: 19. jul 2011, 14:07
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 64 times
Been thanked: 336 times

Re: Utæthed og ventilatorer kører konstant - DELVIST LØST

Indlæg af Henrik2800 » 2. sep 2026, 17:08

Hvis klimastation viser vakuum-fejl, så er utætheden ikke helt lille.
Trykprøvning med 16 bar kan godt snyde;
- o-ringe kan tætne bedre ved 16 bar, end ved vakuum,
- manometer har måske ikke god nok opløsning.

Jeg har ikke hørt om "koncentreret nitrogen", mon ikke værkstedet mener; ren nitrogen.

Besvar

Tilbage til "Klima/Aircon"