Her er et nyt indlæg om min udfordring på en Octavia fra 2008, da jeg har fået en helt ny mistanke, som ikke har noget med det gamle og meget omfattende indlæg at gøre - håber godt man må det
Situationen kort:
Klimaanlæg stopper med at køle og der er en masse grønt spormiddel i motorrum.
Det kommer fra tryksensoren, hvilket skulle være en kendt svaghed.
Efter udskiftning af sensor bliver anlæg vakuumtestet, og der er stadig en utæthed. Denne kan dog ikke findes med nitrogen og sniffer eller lækagespray, og anlæg bliver fyldt op med kølemiddel, uden at det er evakueret.
Klimaanlæg køler herefter fint, men livedata fra tryksensor viser et statisk tryk på ca. 10 bar og et drifttryk på 15-20 bar (udetemp. 20-25 gr.). Det er for højt og forklarer at køleblæserne kører konstant, og skyldes formentligt luft/nitrogen i systemet.
Efter 2 måneder er statisk tryk nu faldet til ca. 9 bar (ved samme udetemp.), og der er ikke konstateret nyt spormiddel nogle steder.
Efter at have brugt sommerferien på at læse indlæg på vagcars og skrevet med chatgpt, har jeg fået en mistanke til klimakompressorens akseltætning, som skulle kunne være utæt ved vakuum men tæt ved tryk.
I et andet indlæg på vagcars drøftes det, om det kan skade en kompressor med variabel slaglængde (som min), at køre med et tomt anlæg. Det nævnes, at ifølge Elsa må man aldrig starte en motor med mulitem på, når a/c systemet er tomt.
Det har jeg så netop gjort, og spørgsmålet er, om det er årsagen til utæthed?
Altså at akseltætningen, ved kørsel uden tryk i systemet, er blevet utæt ved vakuum, men ved tryk bliver skubbet på plads og er tæt. Jeg kan ikke se noget spormiddel omkring remhjul.
Er der nogen der ved, om man kan teste det?