Jeg har brug for hjælp!
For knapt en måned siden købte jeg en ny Skoda Enyaq 85. Jeg bemærkede, at sælger skulle skifte sprog far hollandsk til dansk, da jeg skulle gennemgå bilen med ham. Vi oprettede mig primærbruger i bilen. Alt var godt.
Næste dag var jeg gæstebruger og skulle aktivt vælge primærbruger. Sådan var det herefter i nogle dage, indtil min app helt mistede forbindelsen til bilen. Primærbruger kunne ikke vælges/findes.
Hos Skoda nulstillede de til fabriksindstillinger, men det afhjalp intet. Senere samme dag frøs GPS i en by syd for Nürnberg, og bilen åbnede konsekvent på hollandsk.
Bilen kom på værksted, hvor de justerede på OCU-styreenhed. GPS kom retur - men fortsat ikke muligt at oprette en bruger til bilen, og den var fortsat på hollandsk. GPS er igen kommet ud af kurs. Den tror, at jeg kører ved Ringsted, når jeg er på Djursland. Eller den tror, at jeg er ved at kollidere med Molslinjen i Aarhus-bugten, når jeg kører omkring Skanderborg.
Flere fejl er kommet til - opsummerende ser det således ud:
1. Der har været problemer med primærbruger fra første dag, og der har således ikke været adgang til bilens online- og personlige funktioner.
2. Det har ikke været muligt at tilknytte en primærbruger til bilen siden MySkoda-appens forbindelse til bilen forsvandt fire dage efter købsdato.
3. Bilens navigation fungerer ikke - således er skiltegenkendelse heller ikke mulig.
4. Når vi skal bruge bilen, skal vi vente i ca. to minutter på, at infotainment-systemet er klar til, at vi kan skifte sprog fra hollandsk til dansk, hvorefter vi kører som gæstebrugere i en bil uden fungerende navigation.
5. Alarmen er gået flere gange, hvor den har holdt stille og uden at nogen har været i nærheden af bilen.
6. Bagklappen går ofte op af sig selv, når man går tæt på bilens bagende med nøgle i lommen.
Jeg har ophævet købet, men sælger vil selvfølgelig gerne have muligheden for at afhjælpe problemerne først. Værksted sagde for 10 dage siden, at de vil udskifte OCU-styreenheden som et forsøg. Vi venter på, at der kommer en dato for den operation.
Er der nogen her, der genkender dette?
Og er der måske nogen, der kender løsningen?
Hvis I stod i samme situation - hvad ville I da gøre?
Problemer med ny Skoda Enyaq 85
-
Mads_B
- Helt nyt medlem
- Indlæg: 2
- Tilmeldt: 4. okt 2026, 15:08
- Geografisk region: Østjylland
- VCDS ejer: Nej
- Has thanked: 1 time
- Been thanked: 0
Re: Problemer med ny Skoda Enyaq 85
Ja - helt ny.
Slutseddel med 0 km
Den havde kørt 96 km, som forhandler ikke har redegjort for endnu
Slutseddel med 0 km
Den havde kørt 96 km, som forhandler ikke har redegjort for endnu