Da jeg er i en position hvor jeg har forreste std. GTI nedre bærearme og nav (stål), std. Cupra nedre bærearme og nav (Alu), TT mk 2 nedre bærearme og nav (Alu) har jeg taget lidt billeder så delene kan sammenlignes.
Grunden til denne tråd er at fortælle om de muligheder der er for at optimere uaffjedret vægt samt få mulighed for at justere negativ camber foran på vores biler med originale dele.
Med udgangspunkt i standard delene for VW golf 5 GTI/R32, Seat Leon/Leon FR som er af stål og uden justerbar camber er der flere stages man kan forbedre den med.
TT mk 2 alu nav sammenlignet med std. Mk. 5 GTI stålnav

TT mk2 alunav med samme tykkelse som stålnavene hvor bremseågene skal monteres

S3/Cupra Alunav med de tykkere "ører" hvor bremseågene skal monteres




Vægtforskellen på GTI stålnav og S3/TT alu nav er ca. 2,5kg samlet for begge sider
Vægtforskellen på GTI stål bærearme og S3/TT bærearme er også ca. 2,5 kg
Dvs. samlet en besparelse på uaffjedret vægt på minimum 5 kg
For lige at forklare hvad mindre uaffjedret gør: Jo mindre uaffjedret vægt der jo mindre vægt skal støddæmperne styre. Det svarer til du tager 20 kg i bænkpres og kører til du syrer til. Fjern nu 5 kg fra vægtstangen og gentag øvelsen. Nu kan du tage en del flere gentagelser før du bliver træt. Så relater det til en dæmper der drøner op og ned flere tusinde gange i løbet af en køretur.
Tager vi hjulene så er det både uaffjedret vægt men også roterende masse. et godt gammelt eksempel er at tage et cykelhjul, sætte det i gang mens man holder akslen i hænderne og så prøve at flytte hænderne i forhold til hinanden. Det er sk**e svært og kræver mange kræfter.
Så kombinerer man disse alu dele med lettere hjul og dæk, er det utroligt så meget det vil forbedre jeres køreegenskaber.
Jeg har ikke det præcise tal for hvor meget uaffjedret vægt svarer til i affjedret vægt, men det er der sikkert nogen herinde der ved??
Hvad jeg kalder stage 1 er at bruge S3/Cupra alu nedre bærearme:
Disse sparer ca. 1,5 kg uaffjedret vægt ialt for begge sider men tilføjer ikke justerbar negativ camber til opsætningen.
Plus +: lavere uaffjedret vægt
Minus-: Ingen
Stage 2:
Indebærer at der også monteres S3/Cupra alu fornav, dette vil yderligere spare uaffjedret vægt men stadig ikke give justerbar negativ camber til opsætningen.
Plus+: lavere uaffjedret vægt, samme hjulleje som på std. stålnavene, samme ABS sensor, S3/Cupra/R32 bremserne passer lige på. Ca. 3 mm bredere sporvidde pr. side grundet S3/Cupra navene.
Minus-: 16mm tykkere i godset hvor bremserne er monterede, hvilket begrænser hvilke BBK der kan monteres da denne så vil komme 16mm længere ind under bilen og ikke være linet op til bremseskiven.
Stage 3:
består af S3/Cupra nav og TT mk2 nedre bære arme. Begge dele vil bidrage til lavere uaffjedret vægt samtidig med at TT mk2 nedre bærearmene giver mulighed for ca. -2,5 negativ camber alt efter hvor sænket bilen er.
Plus+: lavere uaffjedret vægt, mulighed for op til negativ camber på 2,5, samme ABS, samme hjulleje, S3/Cupra/R32 bremserne passer lige på. Bredere sporvidde ca. 10mm pr. side.
Minus-: Det er ikke muligt grundet S3 navenes udformning at montere TT mk 2 bærekuglerne korrekt i forhold til bærearmene, det er tiltænkt at bærearmene skal ligge ovenpå bærekuglebeslaget, dette er ikke muligt, hvilket gør at bærearmene når de er under beslaget får en bedre vinkel i forhold til køretøjet. 16mm tykkere i godset hvor bremserne er monterede, hvilket begrænser hvilke BBK der kan monteres da denne så vil komme 16mm længere ind under bilen og ikke være linet op til bremseskiven.
Stage 4:
Består af TT mk 2 alu nav og TT mk2 alu bærearme. Begge dele vil bidrage til lavere uaffjedret vægt, samtidig vil der være mulighed for op til negativ camber på 2,5. Bærearmene kan sidde korrekt i forhold til bærekuglerne samtidig med at punktet hvor de er fastgjort til navene er væsentlig lavere end på S3 alu/GTI stål navene.
Punktet hvor styrestammen er fastgjort til navet er også ændret hvilket hjælper med til at minimere "Bump Steer".
Plus+: Lavere uaffjedret vægt. Alle BBK kit for GTI navene passer på disse nav uden modifikationer. Bedre vinkel på de lavere bærearme, bedre vinkel på styrstamme enderne.
Mulighed for negativ camber op til ca. 2,5.
Minus-: Kræver betydelig flere dele skiftet for at passe på de nævnte platforme,
Indlæg er åbent over for kommentar og spørgsmål, det er ikke sikkert jeg kan svare men vil gøre mit bedste
ETKA numre for TT mk 2 bærekugledele og styrstamme dele:
Ball Joints: 8J0 407 365 + 8J0 407 366
Ball Joint to Hub Nut: WHT 000 785
Plate: 8J0 407 175 + 8J0 407 176
Nuts x 6: N103 320 02
Tie Arms x2: 8J0 423 810
Rod Ends: 8J0 423 811 + 8J0 423 812
Rod End Nuts x2: WHT 000 785 A
Tie Arm to Rod End Nuts x2: N011 164 17
Flere numre kommer når jeg får samlet dem sammen
