Lige en kort opfølgning. Efter at have bestilt delene d. 8 maj, rykkede jeg for en status d. 26. maj. Jeg får besked om, at delene først skal sources fra en række forskellige lagre, og at der ville gå yderligere 14 dage før alle delene ville nå til deres fælleslager. Dagen efter modtager jeg så en mail om, at delene nu pludselig var ankommet til fælleslageret, dog pånær et enkelt varernummer, men at de afventer en levering fra VAG-fabrikken i løbet af indeværende uge. Jeg modtager så d. 5. juni en mail om, at de sidste dele nu er på vej til fælleslageret, og at delene vil blive pakket og sendt snarest.
D. 18 juni opretter jeg en dispute via Paypal, da jeg på dette tidspunkt nærmer mig Paypals 45 dages frist for indsigelser hastigt (dag 41). Samme dag får jeg en mail tilbage om, at de desværre ikke har nået at ekspedere min ordre endnu, da deres lager har modtaget et enormt antal dele, men at de lover at sende mig mine varer den efterfølgende uge, og så vil de selvfølgelig gerne lige bede om, at jeg lukker sagen hos Paypal... Dette nægter jeg sevlfølgelig, da det jo er min eneste forsikring mod fremtidige "uheld" i sagen.
D. 4 juli modtager jeg så en mail, hvor de skriver at en af delene, på mystisk vis, er forsvundet, og om jeg ønsker en tilbageførsel via Paypal. Dette takker jeg ja til, og jeg få efterfølgende mine penge tilbage via Paypal.
Jeg står tilbage med en ret kraftig mistanke om, at dette er en form for svindelside, hvor man, bevist, forsøger at trække tiden så længe, at man ikke længere kan gøre indsigelse, når man opdager at skaden er sket... Omvendt kan det selvfølgelig også bare være, at jeg har været uheldig...
I øvrigt sjovt at under 20% af de ansatte er mænd, og at størstedelen af de ansatte samtidig er "managers"
http://partsale.eu/about/contacts