Benyttede en regnvejrssøndag til at få monteret den nye afdækning til overdelen på midterkonsollen.
Første "lettelse" var at den nyindkøbte var identisk med den gamle mht pasform osv. Selv om jeg var 99% overbevist om at det var sådan, så får man jo først endelig vished når man står med den gamle i hænderne, og kan sammenligne ...
Slutresultatet. Well .. jo ikke nogen visuel ændring mellem "før" og "efter" billede. Men just for the record...

- slutresultatet
- 20250526_104045.jpg (1.93 MiB) Vist 1409 gange
Opgaven
Jeg havde (selvfølgelig) downloaded vejledninger fra Erwin (som jeg har vedhæftet her).
De er sædvanligvis ganske nøjagtige .. men lige hvad denne opgave angår, vil jeg ikke give dem 5/5 stjerner. Jeg synes faktisk der er en fejl (eller : uklarhed, i bedste fald..), som endte med at koste mig noget tid. Forklaring følger.
Målet er at få denne fætter ud af bilen.
Det er hele overdelen, som groft sagt består af to store dele .. hvoraf den nyindkøbte stump - som jeg kalder afdækningen - er clipset ned i den underste halvdel.

- komplet overdel
- 20250526_062449.jpg (2.23 MiB) Vist 1409 gange
Erwin vejledningerne går på at "afmontere midterkonsol". Med andre ord - hvis man vil skifte HELE midterkonsollen, og således skal have das ganze molevitten ud af bilen. For at komme dertil, skriver Erwin bl.a. at man skal pille begge forsæder helt ud af bilen.
Så vidt behøver man imidlertid ikke at gå, for blot at skifte den afdækning jeg havde på agendaen.
Dér hvor jeg synes Erwin vejledningen er forkert, er når de på side 3 i afmonteringsvejledningen skriver
"Skub overdelen til midterkonsollen opad og helt ud". På det tidspunkt i vejledningen sidder resten af midterkonsollen stadig i sit udgangspunkt, og jeg troede således at man kunne lykkes med at få overdelen fri
uden overhovedet at flytte på resten af midterkonsollen. Og det var dét der viste sig at være en misforståelse ... eller en fejl i vejledningen, måske..
Man ER iflg min erfaring nødt til at få flyttet midterkonsollen ca 10cm bagud, da det ellers er aldeles umuligt at få overdelen fri. Når man har løsnet alt det hele, og sidder og river i den overdel, så kan man konstatere at den ikke kan rokkes ud af stedet.
Når man så giver fortabt, bider i æblet, løsner hele midterkonsollen, og får den skubbet de nævnte 10cm bagud, og pludselig kan få overdelen fri ... og ser hvordan det hænger sammen ... så siger man (højt) til sig selv :
"Så kan jeg !"&¤%)#" godt forstå den ikke ville derfra!!!" ..
Den sidder med 3 store tapper (markeret på billedet herunder) ned i midterkonsollen. Og der er altså kun én måde at få dem fri, og det er ved at få midterkonsollen rykket så langt tilbage at man kan tage overdelen lodret ovenud ... så de tapper slipper. Så længe midterkonsollen befinder sig i sin udgangsposition, er der ikke plads til at få overdelen lodret opad .. der støder man imod instrumentbordet (knappanelet).

- de 3 tapper der gør at man er nødt til flytte midterkonsol
- Snap29.jpg (276.24 KiB) Vist 1409 gange
Hvordan kommer man så frem til det punkt ?? I grove træk flg handlingsplan:
1) følg Erwin vejledningerne mht at adskille midterkonsol bagfra. Først klimapanel/USB panel ved bagsæde, derefter armlæn, aflæggerum osv. Ud med det hele.
2) Sæderne løsnes (se sidst i indlægget), så man kan komme til den torx-30 der sidder ind i siden af midterkonsollen, bag sæderammens skinne
3) midterkonsol løsnes. Det er blot skruer. Vejledningerne viser det fint
4) midterkonsol skubbes så langt bagud som stikforbindelser oppe i forenden tillader det. Det giver lidt mere plads til at kunne få hånden derind og få skilt disse stik ad. (Altid et ¤&(!#%&¤ bøvl med stik og deres låse ... og få det revet fra hinanden

)
5) med midterkonsol langt nok bagud, kan man uden videre løfte overdelen op og tage den ud af bilen
6) afdækning er blot clipset i. Disse udløses på sædvanlig måde med plasticværktøj, afdækning af læderkanter og nænsom hånd
7) panelet med gearvælger og P-bremseknap sidder med 6 skruer bagfra. Det skal flyttes over
8) ny afdækning klikkes i overdel
9) ... tingene samles igen, samme procedure i modsat rækkefølge
Her er jeg lige gået i gang bagfra ..... som man siger .....

- midterkonsol ved bagsædet adskilt
- 20250525_092256.jpg (1.97 MiB) Vist 1409 gange
For at kunne få overdelen fri, skal man bl.a. til to skruer som egentlig sidder gemt i den bageste ende (tættest på armlænet).
Imidlertid er der adgang til dem, ved hh.vis at fjerne gummimåtten i bunden af aflæggrummet, samt clipse den lille møntholder ud. Der har de alligevel været smarte nok ..

- to skjulte skruer
- Snap30.jpg (152 KiB) Vist 1409 gange

- Snap34.jpg (145.13 KiB) Vist 1409 gange
På billedet her kan man få en fornemmelse af hvor meget man ca skal have hele midterkonsollen flyttet bagud, for at kunne få overdelen fri. Det er nok ikke engang 10cm .. måske snarere 5.

- så meget skal midterkonsol rykkes bagud
- Snap31.jpg (130.1 KiB) Vist 1409 gange
På dette billede kan man se hvilke 3 stik man skal have adskilt oppe foran, for at kunne få overdelen ud. Et stort til venstre, og 2 små i højre side.
De to stik der hænger løst i billedet er ikke noget problem. De er til USB udtagene, og det panel tager man som noget af det første. Ledningerne er lange nok til at kunne nå ud så man kan arbejde med det.

- Stik i forreste ende af midterkonsol
- Snap33.jpg (328.72 KiB) Vist 1409 gange
Sådan skal det se ud når man har fået det hele skilt ad, og overdelen er fjernet.

- 20250525_142003.jpg (2.32 MiB) Vist 1409 gange
Sæder
Jeg skrev tidligere - at man ikke behøvede tage sæderne ud af bilen. Min metode er som følger:
1) fjern de 4 XZN bolte der fastgør sæderne
2) kør sædet ind til ca midt på rammen
3) vip forsigtigt hele sæderammen bagover, så den står på bagenden af skinnerne
4) Justér ryglænets hældning indtil det passer med at ryglænet hviler på bagsædets hynde, på en måde så ledningerne til sædets elforbindelser kan nå, uden at være strukket ud som en violinstreng
På denne måde, med sæderamme og det hele tiltet bagover, kan man komme til de torx-30'ere der skal løsnes for at kunne frigøre midterkonsollen. Og man slipper for at bøvle sæderne helt ud af bilen. De er "(¤&%#)="# tunge og træls at bikse rundt med
Jeg benytter også dette "sædetrick" når jeg iblandt gør rent dér hvor det er svært at komme helt ind med støvsugeren .. langs sæderammen og mellem sæde og midterkonsol. Det tager få minutter lige at løsne sædet og vippe det af vejen på denne måde, og så er der fri og uhindret adgang med støvsugeren. Så er det egentlig som at støvsuge køkkengulvet .. det store mundstykke på teleskoprør
Afsluttende ord
Som jeg nævnte indledningsvis, så kostede det mig en del tid, at jeg havde opfattelsen at kunne få overdelen fri UDEN at løsne midterkonsollen. Da først den strategi blev ændret til noget der virkede, så er det faktisk ikke en vildt stor eller besværlig ting. Sådan er det jo nok ofte ... en ting man har prøvet bare én gang, synes meget lettere end ved første øjekast.
Og "¤&")#/¤ hvor er der mange små skarpe kanter rundt omkring, når først man kommer ind bag de bløde overflader og de rundede kanter ... der hvor det kun er typer som René der skal rode rundt. Ens hænder er godt sat til i smårifter og skrammer når man er færdig ..
Det skulle vist være det.