2021 VW ID.3 Pro Performance

Her kan du vise din Volkswagen frem og få feedback
Forumregler
Værkstedet - Galleri/Show off - Volkswagen > Tilføjelse til de generelle regler
Billeder eller video er et krav i galleriet.
Emnetitel skal indeholde [Årgang] [Mærke][Model]
Bilen skal være indenfor VAG-gruppen.
Bilen skal være din egen.
dalin10
Helt nyt medlem
Indlæg: 3
Tilmeldt: 10. maj 2025, 10:44
Geografisk region: Fyn
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 3 times
Been thanked: 0

Re: 2021 VW ID.3 Pro Performance

Indlæg af dalin10 » 16. maj 2025, 22:47

@dklap fedt. Vil det sige at den brokker sig hvis du ikke holder på rattet? Og @diskoboy vil der sige at Pro Performance faktisk har et rat med capacitive pulse eller benyttes et andet "trick"? Beklager jeg skriver i tråden, men er for ny til at kunne lave pb 🫠

Brugeravatar
dklap
Medlem
Indlæg: 589
Tilmeldt: 18. sep 2019, 21:22
Geografisk region: Midtjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 258 times
Been thanked: 423 times

Re: 2021 VW ID.3 Pro Performance

Indlæg af dklap » 17. maj 2025, 00:32

@dalin10 nej den brokker sig ikke. :) Men tag det gerne direkte med Diskoboy i PM, det burde du vist kunne nu.

Pro Performance siger for øvrigt bare det er et 58 kWh batteri (“Pro”) med 204 hk (“performance”). Det siger ikke noget om selve udstyrsniveauet, hvilket der er mange forskellige af. Også med forskellige rat.

Brugeravatar
dklap
Medlem
Indlæg: 589
Tilmeldt: 18. sep 2019, 21:22
Geografisk region: Midtjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 258 times
Been thanked: 423 times

Re: 2021 VW ID.3 Pro Performance

Indlæg af dklap » 10. jul 2025, 22:14

Er i dag kommet hjem fra Østrig, det var første længere tur i bilen. Hidtil havde den længste været en tur til Harzen sidst sommer, så var lidt spændt på hvordan det hele ville forløbe. Her en lille road-trip rapport, incl. lidt tal og data. Ikke fordi jeg har tænkt meget over del undervejs, men det hører næsten med til historien.

Krydder det med lidt billeder undervejs, så det ikke bliver alt for tørt. Her først fra fantastisk smukke Hallstatt:

IMG_3971.jpeg
IMG_3971.jpeg (4.49 MiB) Vist 789 gange

Må sige det er gået over al forventning. :) Nej, rækkevidden er ikke lang på Autobahn i sådan en 58 kWt ID.3, men det kommer jo ikke som nogen overraskelse. Personligt gør det mig heller intet med pause for hver ca. 200 km, omend det naturligvis ikke ville gøre noget med hurtigere ladetid. Kunne jeg få enten dobbelt så lang rækkevidde, eller dobbelt så hurtig ladetid, ville jeg uden at tøve vælge ladetiden til langtur. Har alligevel brug for en pi…pause forholdsvis ofte. :lol:

IMG_4009.jpeg
IMG_4009.jpeg (4.42 MiB) Vist 789 gange

Vi besluttede allerede fra start at tage en overnatning hver vej. Kørte lørdag morgen og røg i forholdsvis meget kø både omkring Hamborg og mellem Hamborg og Hannover, hvilket nok kostede ca. 2 timer ekstra. Valgte at køre østover, og med det samme vi kørte på A2 gled trafikken langt bedre. Faktisk var vejene tæt på tomme resten af dagen, så den fik noget øh.. gas. Havde et par stræk hvor jeg lå mellem 140-160 km/t det meste af tiden. Med 30 grader kl 20.00 var forbruget ret fornuftigt på trods af de hastigheder. Jeg er ikke typen der gider trille afsted med 110 km/t på en tom autobahn, så må det jo bare koste en smule mere på forbruget. Nå, første dag nåede vi ca. 850 km med, inden vi fandt et hotel at overnatte på i byen Hof. Dagen efter manglede vi så kun ca. 500 km, hvilket gik uden ret ret meget kø. Ladede i alt 7 gang på turen ned.

Mens vi var i Østrig, ladede jeg udelukkende på Ionity, da der lå en station ca. 10 km fra Wagrain som vi boede i. Her dog fra tyske Ionity Bernau am Chiemsee, tæt på den Østrigske grænse.

IMG_3946.jpeg
IMG_3946.jpeg (3.16 MiB) Vist 789 gange

Turen hjem gik også helt fint, meget lignende den første. Her kørte jeg i stedet vestover, op af A7. Her var vejene dog ikke nær så tomme, så den kunne ikke få helt lige så meget pedal som på turen ned. Til gengæld var der ikke rigtigt kø på noget tidspunkt. På førstedagen (i går) nåede vi ca. 900 km op, det tog i alt 12 timer. Det var incl. 4 ladestop. I dag kørte vi så de sidste ca. 450 km, dog med lidt flere spise/shoppe/lade stop.

Havde tegnet 3 abonnementer, så jeg ikke skulle bekymre mig så meget om hvor jeg skulle lade. Havde ved både EnBW (0,39 €), Ionity (0,39 €) og Tesla (variable). De 3 abonnementer kostede mig i alt 268 kr.

Var meget i tvivl om hvilken navigation jeg skulle bruge. Endte med A Better Routeplanner, det er første gang jeg prøver det. Det er måske ikke verdens bedste navigation, men delen med at kunne vælge helt specifikke ladeoperatører er fantastisk. Næste gang jeg skal afsted, bliver det med ABRP igen, har dog ikke noget at bruge det til i min hverdag.

IMG_4065.jpeg
IMG_4065.jpeg (7.3 MiB) Vist 789 gange

Har i alt kørt 3230 km og jeg har ladet 601 kWt. Har dog brugt ca. 645 kWt, da bilen var ladet op da vi kørte. For de 601 kWt har jeg betalt 1754 kr og incl. abonnementerne 2022 kr.

Ladede i alt 18 gange på turen. 10 gange ved EnBW, 6 ved Ionity og 2 ved Tesla.

Bilen viser et forbrug på 17,9 kWt / 100 km, men mine udregninger siger 19,97. Det er jeg egentlig godt tilfreds med, i betragtning af jeg har kørt stærkt når jeg har haft muligheden for det. Bilen siger gennemsnitsfarten over de 40 timer jeg i alt har kørt er 80 km/t, men det er så også incl. køkørsel og kørsel i Alperne.

Selve opladningen gik også fint. Måtte ikke vente et eneste sekund, der var frie standene alle 18 gange jeg skulle lade. Specielt EnBW er ved at være en favorit hos mig, med deres store, ofte ret tomme stationer.

IMG_3938.jpeg
IMG_3938.jpeg (3.23 MiB) Vist 789 gange

Kom typisk ind med omkring 10-14% tilbage på batteriet, hvilket stort set hver gang var nok til at ramme peak på 125-130 kW. Højeste sete på turen var 131 kW, hvilket også er det højste jeg har set. 10-80 tager ca. 30 min.

IMG_4097.jpeg
IMG_4097.jpeg (56.95 KiB) Vist 789 gange

Næste ferie bliver sikkert med fly, er dog på ingen måde afskrækket af endnu en langtur på strøm. :)

IMG_4039.jpeg
IMG_4039.jpeg (4.93 MiB) Vist 789 gange
Senest rettet af dklap 10. jul 2025, 22:28, rettet i alt 1 gang.
These users thanked the author dklap for the post (total 6):
HansHjansomvandhundenAvantismodonfetafulKim C

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 15453
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 4205 times
Been thanked: 5780 times

Re: 2021 VW ID.3 Pro Performance

Indlæg af HansH » 10. jul 2025, 22:27

dklap skrev:
10. jul 2025, 22:14
Er i dag kommet hjem fra Østrig, det var første længere tur i bilen..
Fornem beretning.

Og fantastiske!! landskabsbilleder..

Alpelandene .. ❤️❤️🥰
These users thanked the author HansH for the post:
dklap
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf (300) : viewtopic.php?f=108&t=156813

Brugeravatar
dklap
Medlem
Indlæg: 589
Tilmeldt: 18. sep 2019, 21:22
Geografisk region: Midtjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 258 times
Been thanked: 423 times

Re: 2021 VW ID.3 Pro Performance

Indlæg af dklap » 10. jul 2025, 22:41

HansH skrev:
10. jul 2025, 22:27
Alpelandene .. ❤️❤️🥰
Ja de er bare fantastiske. 😍

I mine yngre dage, har jeg flere gange kørt alene til både Schweiz og Østrig i min Mazda 2, og så ellers bare tøffet rundt i bjergene dernede. Til sammenligning må man sige min ID.3 er det rene luksuskøretøj, det kan hård billig plast ikke ændre på. 😁

… min eneste anke må være de indfødtes kørsel. At de kan have fartgrænser på 100 km/t på mange små bjergveje er det rene galimatias. 😬

stadil
Medlem
Indlæg: 871
Tilmeldt: 8. jul 2008, 18:57
Geografisk region: Nordsjælland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 374 times
Been thanked: 156 times

Re: 2021 VW ID.3 Pro Performance

Indlæg af stadil » 12. jul 2025, 15:29

Dejlige billeder men 18 x opladning på godt 3000km er godt nok meget.. min kone ville nedlægge veto mod sådan en tur :-).. Ps vi havde 5 ladestop om vinteren retur fra Østrig i en EQC400 for et par år siden - det var et par stop for meget til min smag og også for langsom opladning (Max 100kwh dvs 45min ladestop).. tænker den nye 800volt platform i Q6 og Macan med wltp på ca 600km og 20min fra 10-80% er perfekt.

Brugeravatar
dklap
Medlem
Indlæg: 589
Tilmeldt: 18. sep 2019, 21:22
Geografisk region: Midtjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 258 times
Been thanked: 423 times

Re: 2021 VW ID.3 Pro Performance

Indlæg af dklap » 12. jul 2025, 17:04

stadil skrev:
12. jul 2025, 15:29
Dejlige billeder men 18 x opladning på godt 3000km er godt nok meget.. min kone ville nedlægge veto mod sådan en tur :-).. Ps vi havde 5 ladestop om vinteren retur fra Østrig i en EQC400 for et par år siden - det var et par stop for meget til min smag og også for langsom opladning (Max 100kwh dvs 45min ladestop).. tænker den nye 800volt platform i Q6 og Macan med wltp på ca 600km og 20min fra 10-80% er perfekt.
Nej rækkevidden er ikke super lang på en 58 kWt ID.3, og slet ikke hvis man trykker godt til på speederen. Tror dog næsten ikke der var et stop hvor vi ikke var på toilet, så her passer det både fruen og jeg fint med mange pauser. 😊

Det hører måske med til historien, at ikke alle ladestop var meget lange. 6 af de 18 stop ladede jeg kun mellem 15-23 kWt, typisk for at være helt sikker på at kunne nå noget bestemt, eller ikke at skulle lade næste morgen. Havde jeg ladet til 90-95 % hver gang, kunne jeg sikkert godt have sparet et par ladestop på turen.

På sådan en langtur, ville jeg langt hellere kunne lade meget hurtigere op, end have meget længere rækkevidde, simpelthen forbi vi alligevel gerne vil holde en pause. Men den ene gang om året lever jeg nu fint med det, den er jo aldrig købt som en langtursbil. 😊
These users thanked the author dklap for the post:
stadil

Besvar

Tilbage til "Volkswagen"